Skip til primært indhold

Tilrettelæggelse af det fælleskommunale kriminalpræventive tilsyn med udviklingshæmmede lovovertrædere i Syddanmark

Tilrettelæggelse af det fælleskommunale kriminalpræventive tilsyn med udviklingshæmmede lovovertrædere i Syddanmark

Notatet afløser notat af 11. maj 2007. Der er kun tale om tilpasninger, bl.a. fordi de
fælleskommunale tilsynsførende fra 1. januar 2013 ikke længere er ansat på et botilbud men i
regionshuset for at sikre habiliteten)


Der er indgået en aftale mellem kommunerne i Syddanmark og Region Syddanmark, hvor
sidstnævnte på entreprenørbasis har ansvaret for drift af et fælles Samråd og tilsyn med kriminelle
udviklingshæmmede. Den objektive finansiering for samrådsfunktionen og taksterne for tilsyn
fremgår af hjemmesiden www.samraadsyddanmark.dk


I 2013 er alle kommuner i Syddanmark med i samrådsordningen. Alle kommuner er også med i det
fælleskommunale tilsyn bortset fra Vejle og Fåborg-Midtfyn Kommuner, der har eget tilsyn, og med
Nyborg Kommune aftales tilsynet fortsat konkret for hver borger i målgruppen.

Indholdsfortegnelse:

  1. Tilsynets parter
  2. Love og regler
  3. Formål med tilsynet
  4. Retningslinier for tilsynets udførelse og indhold
    1. Tidlig inddragelse af tilsynet
    2. Kontakt med kommunen, herunder opgavefordeling
    3. Rapportering til kommunen
    4. Løbende informationspligt til kommune og anklagemyndighed
    5. Kontakt til Samrådet
  5. Kontakt med den dømte
  6. Tilsynets fysiske placering, faglig udvikling mv.

 

Tilsynets parter er fordelt på:

  • Tilsynsmyndigheden: Handlekommunen
  • Det udøvende tilsyn: Den fælleskommunale tilsynsførende.

I lbk. nr. 930 af 17. september 2012 om retssikkerhed og administration på det sociale område står i
§ 16 a:


Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med personer med betydeligt og varigt nedsat psykisk
funktionsevne, som i henhold til dom eller kendelse eller som vilkår for tiltalefrafald eller
prøveløsladelse skal undergives tilsyn af de sociale myndigheder. Kommunalbestyrelsen kan træffe
afgørelse om ophold i en boform efter § 108 i Lov om Social service.
Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om de sociale myndigheders tilsyn.


I bemærkningerne til loven var det anført, at der kan fastsættes regler om samarbejde mellem
kommuner og mellem kommuner og region.


Indtil den 1. januar 2007 påhvilede tilsynsforpligtelsen amtskommunerne. Forpligtelsen er således
overført til kommunerne.


Den vejledende standard fra Netværk vedrørende Domfældte Udviklingshæmmede (NDU) er
indarbejdet i materialet.

Hvilke love og regler i øvrigt?

Straffelovens § 16, § 68 og § 68 a.
Serviceloven, herunder servicelovens regler om magtanvendelse.
Retssikkerhedsloven.

 

Tilsynsførende skal overordnet sikre, at den domfældte udviklingshæmmede overholder
dommens vilkår og ikke begår ny kriminalitet, samt sætte en positiv udvikling i gang.


Tilsynsførende skal sikre en tæt kontakt til handlekommunen, således at denne har mulighed for at
løfte sin myndighedsopgave vedr. tilsyn (se pkt. 4.2-3)


Tilsynsførende skal efter anmodning en gang om året udarbejde en udtalelse til Samrådet om
forløbet for den pågældende borger. Udtalelsen indgår i Samrådets anbefaling til anklagemyndigheden (se pkt. 4.5). Der sendes kopi til orientering til handlekommunen af tilsynsførendes udtalelse
og Samrådets anbefaling.

4.1 Tidlig inddragelse af tilsynet

4.2 Kontakt med kommunen, herunder opgavefordeling

4.3 Rapportering til kommunen

4.4 Løbende informationspligt til kommune og anklagemyndighed

4.5 Kontakt til Samrådet

 

 

 

Før ny dom:

Anklagemyndigheden anmoder Samrådet, Region Syddanmark Damhaven 12, 7100 Vejle om en
udtalelse.

Formanden sender kopi af Samrådets udtalelse til kommunen, der, såfremt sagen tegner til dom til
anbringelse, så tidligt som muligt overvejer, hvor en eventuel anbringelse konkret kan være. Oftest
er borgeren, når sagen peger mod dom til anbringelse, allerede flyttet ind på et botilbud.


I forbindelse med nye sager er det vigtigt for tilsynsførende at komme med i forløbet så tidligt
som muligt for at forberede tilsynsopgaven og få kontakt til de instanser/personer, der skal
involveres.


Den tilsynsførende vil således normalt blive indkaldt til retsmødet, typisk ved at politiets
indkaldelse sendes til Samrådets formand, der videreformidler.


Efter dommen:

Tilsynsførende skal, så snart dommen er afsagt, orientere den udviklingshæmmede om,
hvilken kommune der er handlekommune, hvem der er tilsynsførende, dommens vilkår, hvad disse
indebærer, og hvilke rettigheder vedkommende har.


Kommunen bliver orienteret om dommen ved kopi af domsafgørelsen.
Såfremt tilsynsførende ikke er orienteret om dommen, skal samrådets formand sikre dette.

På baggrund af erfaringer med tilsynet de første år er det aftalt, at tilsynsførende udarbejder en
tilsynsplan (TP) om, hvad tilsynet skal indeholde og fokusere på, og evt. kommer med forslag (kun
forslag) til den kommunale del af støtten til borgeren. Derved skulle det blive nemmere for
kommunen at udarbejde en handleplan for borgeren.


En TP er et værktøj til at præcisere alvoren i sagen, og til at sikre at tilsynsførendes viden kommer
videre. Det kan endvidere være et godt redskab ved vikariat for en anden tilsynsførende.


Udgangspunktet er, at der kun skal laves TP for nye brugere. Den indeholder så vidt muligt
information om tilsynsførende, borgeren, samarbejdsparter, pårørende, kriminaliteten, tilsynets
opstartsdato, hyppighed af tilsyn i starten, boligforhold, helbredstilstand, borgerens ressourcer,
aftaler mv.


Den tilsynsførende skal ved opstart af et tilsynsforløb og mindst en gang årligt have et møde med
kommunen om den enkelte borger. Ved mødet aftales forløbet nærmere. Det årlige møde kan evt.
slås sammen med statusmødet, hvor den tilsynsførende deltager. Det vil i nogle sager være
tilstrækkelig med telefonisk kontakt.


Den tilsynsførende skal ved opstart af tilsynet sammen med kommunen skabe klarhed om
opgavefordelingen mellem tilsynsførende og kommunen. Dette gælder i forhold til:

  • Tilsynets udførelse vedr. den konkrete borger
  • Udarbejdelse af indstillinger og udtalelser
  • Beslutningsprocedurer om ændringer i domfældtes friheder i foranstaltningen (f.eks. hvis der
    skal ske administrativ anbringelse eller gives udgangstilladelse)
  • Deltagelse i udarbejdelse af handleplanen fsv. angår det kriminelle område.


Ved ophør af et tilsyn holder den tilsynsførende et afsluttende (evt. telefonisk) møde med
kommunen.

 

Ud over et skriftligt eller mundtligt oplæg til det årlige møde med kommunen skal det konkret
aftales, hvor ofte den tilsynsførende skal aflægge rapport til eller mundtligt orientere kommunen.
Dette for at sikre kommunens tilsyn med målgruppen, der er en kommunal myndighedsopgave.


Oplæg og rapporter skal bl.a. beskrive

  • Tilsynets omfang og hyppighed
  • De pædagogiske tiltag og effekten heraf
  • Eventuelle problemstillinger såsom overtrædelse af vilkår.

Udtalelsen til Samrådet kan evt. erstatte oplægget.

Kommunen og andre relevante instanser informeres, så snart der opstår problemer, som kan have
betydning for retssikkerheden eller for udførelsen af tilsynsforpligtelsen.


Hvis der skulle opstå problemer med borgeren vedrørende overholdelse af dommen, er det
tilsynsførendes opgave evt. i samråd med kommunen, at informere anklagemyndigheden.


Kommunen skal i øvrigt i alle særlige situationer orienteres om forløbet.

Tilsynsførende skal ved anmodning fra Samrådet udarbejde en udtalelse, der indgår i grundlaget
for Samrådets anbefaling.


De tilsynsførende deltager i Samrådets møder efter eget ønske eller samrådets anmodning.

Det er vigtigt for tilsynet at have en tæt og kontinuerlig kontakt til borgeren, så det sikres, at
risikoen for yderligere kriminalitet mindskes.


Der skal være tid nok til, at den tilsynsførende lærer den dømte godt at kende og kan opbygge et
tillidsforhold til vedkommende.


Udgangspunktet er på baggrund af dommen at skabe udvikling på borgerens egne præmisser
ud fra realistiske mål.


Tilsynet bør så vidt muligt forankres i det miljø, hvor den dømte opholder sig.


Dette skal ses i lyset af, at det er vigtigt at begrænse tilsynets indgriben til det nødvendige, således
at sanktionen står mål med kriminaliteten, og der udvises respekt for den pågældendes måde at leve
sit liv på.

Antallet af tilsynsbesøg til den enkelte borger sættes efter det individuelle behov. For de
institutionsanbragte, hvor der er daglig pædagogisk støtte, vil det som udgangspunkt være naturligt,
at besøgene koordineres med hyppigheden af møder med og afrapporteringer til kommunen.

Den tilsynsførende kan komme uanmeldt på institutionerne og øvrige steder borgeren bor.

Tilsynsførende er ansat i regionhusets socialområde. Det aftales med socialområdet, hvordan
arbejdspladsen skal placeres herunder f.eks. mulighed for hjemmearbejdsplads, brug af mobiltelefon
mv.


Det er lederen af socialområdets driftsafdeling, der har det ledelsesmæssige ansvar i forhold til
tilsynsførende og opgaveløsningen.


Samrådets formand er i samråd med tilsynsførende og lederen af driftsafdelingen ansvarlig for
fordelingen af tilsyn.


Det kriminalpræventive tilsyn bør så vidt muligt ikke knyttes op på andre forpligtelser, som f.eks.
pædagogiske opgaver, hjemmevejledning m.v.


De tilsynsførende har ID-kort med billede.


Ved kort tids sygdom udfører de øvrige tilsynsførende tilsynet i den sygemeldtes område. Ved
længere tids sygdom aftales forløbet med driftslederen og Samrådets formand.


For at skabe vidensdeling og erfaringsudveksling er det vigtigt, at tilsynsførende i nødvendig
udstrækning afholder fællesmøder, hvilket aftales nærmere med Samrådets formand.

 

Regionshuset den 8. februar 2013

Elmer Lauridsen
Formand for samrådet.

Godkendt på Det Administrative Samarbejdsforums møde den 21. maj 2007.
Tilpasset 8. februar 2013

 

APPFWU02V